ErhvervsWiki - B-indkomst


Emneregister

B-indkomst
Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold.

Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af efter momsloven. Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms.

Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra c, i bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999.

De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke skal indberettes, jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra a og b, i bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999.

Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer m.v.

Der vil være oplysningspligt på hovedparten af de ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde. Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at afholde udgiften herfor. Eksempelvis kan nævnes betaling af attester (f.eks. i dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter børnetandplejeloven m.v. Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.

Skattefri ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller lov om social pension vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet, selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse til f.eks. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.

A-indkomstA-kasseA-skatAktieselskab
AndelsselskabAnpartsselskabAnsatteB-indkomst
BilagBogføringCVR-nummerDebitor
E-fakturaEAN nummereIndkomstElektronisk faktura
EnkeltmandsfirmaEnkeltmandsvirksomhedErhvervslinksEtableringskonto
EU momsFakturaFakturaportalForretningsplan
FølgeseddelInteressentskabKontoplanKreditnota
KreditorLetLønLæs ind-bureauLæs ind-service
MomsMomsregistreringNemKontoOIOXML
OrdreP-nummerPartnerskabRegnskab
RegnskabsprogramSE-nummerSkatteregnskabVAT
VirksomhedslukningVirksomhedsordningen

     
 Prøv en demoversion af hvad FakturaNet kan tilbyde dig: Opret kunde- og varekartotek. Opret og udskriv ordrer, følgesedler og fakturaer. Send besked pr. email vedr. faktura.  Registrer dig gratis som bruger pÃ¥ FakturaNet.dk her.
NÃ¥r du er oprettet som bruger kan du straks benytte alle gratisfunktionerne til din faktura administration.